En dykpumpe er sædvanligvis en kompakt, lille pumpe, der er så nem at betjene, at du ikke engang skal trykke på en knap; du dykker den bare ned i det vand, den skal pumpe.

”Dykpumpe” er i virkeligheden en paraplybeskrivelse, der dækker over mange forskellige slags pumper.

”Dykpumpe” kan dække over:

• Grundvandspumper
• Slampumper
• Spildevandspumper
• Lænsepumper
• Drænpumper
• Og flere…

Dykpumper er derfor forskellige. Kvaliteten er varierende, og egenskaberne er også. Det er vigtigt, du gør dig klart, hvad din dykpumpe skal kunne, så dit lokale byggemarked kan rådgive dig i den rigtige retning.

Vi kommer her ind på de forskellige anvendelsesmuligheder – og kommer med en række punkter, du bør tænke over, når du leder efter en dykpumpe.

Anvendelse: Hvad kan en dykpumpe?

Når regnen tager til, er det ikke sjældent at kælderen fyldes med vand – og så er dykpumpen uundværlig.

Enhver husejer bør selvfølgelig eje en dykpumpe.

Den globale opvarmning holder desværre ikke regnskyllene væk, siger de kloge hoveder. Snarere tværtimod. Regnen kommer, og det er en god idé at være forberedt på den.

Og når regnen kommer, er det selvfølgelig ikke kun kælderen, der kan have godt af en dykpumpe. Er du entreprenør, mødes du sikkert også ofte af vand på byggepladsen, der skal drænes, før arbejdet kan gå i gang.

De fleste entreprenører bør derfor eje en dykpumpe. En god dykpumpe, der kan holde til lidt af hvert.

Dykpumper er fx gode til:

• Pumpning af vand fra kældre, swimmingpools, regnvandstønder m.m.
• Grundvandspumpning
• Dræning af nedsivningsvand
• Pumpning af vand ved udgravninger, byggepladser, grøfter
• Afvanding af have, marker, sportspladser og lignende
• Slampumpning i samlebrønde

Kan en dykpumpe holde til dit behov?

Dykpumper kan klare rent og let snavset vand. Nogle kan klare gråt spildevand, men de kan sjældent klare sort.

Se Miljøstyrelsens definitioner på forskelligt vand.

Er du landmand, eller skal du suge sort spildevand fra kloak eller lignende, er en omrører ved indsuget sjældent nok. Her skal der bruges kraftige knive, der sikrer, at gylle, halm, toiletpapir og andet ikke tilstopper pumpen.

Hvis pumpningen skal gå rigtigt hurtigt, kan det være, du i virkeligheden bør købe en motorvandpumpe; og har du et konstant eller jævnligt, stationært behov (en pool, der skal tømmes/fyldes jævnligt eller en stor grund, der skal vandes/afvandes), er et husvandværk* smart.

*Et husvandværk består af en pumpe, en tryktank og en pressostat. Pressostaten sørger for, at pumpen automatisk starter og stopper ved behov.

Hvad bør du så holde øje med, når du skal finde en dykpumpe?

Går du efter en billig dykpumpe, får du oftest også, hvad du betaler for. Mange pumper holder ikke til meget mere end en enkelt omgang vand, så er de lige til at kassere. Oftest fordi de kører tør og brænder sammen.

Derfor bør du i stedet gå efter en dykpumpe af god kvalitet – medmindre du selvfølgelig bare skal bruge den, den ene gang.

Vi har opstillet en række punkter, du bør have for øje, når du er ude og lede efter den perfekte dykpumpe til lige netop dit behov.

Generelt skal du tjekke:

• Løftehøjde og -mængde
  Det vigtigste er helt klart pumpens løftehøjde og –mængde. Pumpens motoroutput bestemmer, hvor højt vandet kan løftes, hvor lang slangen kan være, og hvor hurtigt vandet pumpes væk.
  
  Kurven ovenfor viser løftehøjde og -mængde på de to SoRoTo® Combi Dykpumper P400 og P750. Gå til SoRoTo® Combi Dukpumper
  
  Sørg også for at kigge på hvor langt det stykke er, der er fra overfladen, som pumpen står på, til indsuget i pumpen. Undersøg højden på bundsien eller –suget (ofte omkring 5 cm), der bestemmer, hvor lavt den kan suge ned.
• Væsketemperatur
  Hvis du pumper særligt varmt vand ved fx fjernevarmeledninger, er det relevant at kigge på, hvilke temperaturer pumpen kan klare.
• Kabellængde
  Er der ofte langt til nærmeste udtag, så er det smart med et langt kabel.

Den største risiko for en dykpumpe, er utæthed. Får motoren vand, brænder pumpen sammen, og når den oftest befinder sig omsluttet af vand, er der en række punkter, der er en god idé at kigge på, når du investerer i en pumpe.

Kig fx på:

• Akseltætning i oliekammeret
  En SiC-akseltætning er én af de absolut stærkeste. Hvis ikke du kan få fat i en pumpe med sådan en, så gå i hvert fald efter en akseltætning i et stærk keramisk materiale. Den sikrer også konstant smøring af maskineriet.
• Indstøbt kabel
  så vand ikke kan komme ind i ledningen.
• Rustfrie skruer
• Omrører eller knive ved indsug
  der sørger for, at intet risikerer at forstoppe og overbelaste pumpen.
• Et stærkt vortexhjul
  Vortexhjulet, der også sidder nede ved indsuget skal kunne holde til sand, grus, og hvad der ellers finder vej ind i pumpen. Det laves i mange forskellige materialer, men sørg for, at det er slidstærkt (som fx virgin rubber polyurethan).
• Termorelæ
  Termorelæet slukker for pumpen, hvis den bliver for varm, og sørger altså for, at pumpen ikke overopheder, fx ved længere tids tørløb.

Nu bør du være klædt på til at gå ud og købe en pumpe, der passer til dit behov.

Og når du så har anskaffet dig én, vil du selvfølgelig gerne have, den holder i et stykke tid. Det er væsentligt at huske på, at en dykpumpe er en maskine, der - ligesom alle de andre maskiner i maskinparken – skal vedligeholdes.

Vi har skrevet en guide til vedligehold af Combi Dykpumper. De fleste punkter kan bruges på samtlige dykpumper, så tag et kig.

Se vores udvalg af Combi Dykpumper